Ti forudsigelser frem mod 2025

Udgivet den 29/01/2020

Her er ti forudsigelser for 2020-2025 fra Bask Iyer, VMwares Chief Information Officer og Chief Digital Transformation Officer.

1. AI og Turing-test

Kunstig intelligens (AI) vil i de kommende år bestå den såkaldte Turing Test. Det betyder, at AI vil kunne matche eller overgå den menneskelige intelligens på en lang række områder. Men da virkelig mange virksomheder hævder, at de kan integrere AI i deres produkter og tjenester, ja så vil der nok være langt mellem de gode løsninger.

2. Udviklerne træder ind på scenen i virksomhedernes centrum

Udviklere vil blive helt centrale for virksomheder for at sikre, at moderne app-baserede innovationer kan drive virksomheders udvikling. IT-fuktionen vil drive den digitale app-drevne udvikling, og IT jobbeskrivelser vil i fremtiden skulle matche  virksomhedernes forsknings- og udviklings og ingeniørstillinger fx i relation til app-udvikling.

3. Innovation bliver 5G drevet

5G-netværk vil give multi-gigabit netværkshastighed for mobiltelefoner. Det vil skubbe virksomheder til at tænke i mobile enheder først – eller måske kun i mobile enheder. Og fordi de fleste af os bruger telefonen mere end nogen anden enhed, vil det skabe enorm brugertilfredshed.

4. Fokus på Edge

Edge computing vil supplere datacentre og cloud-platforme i virksomhedernes indsats for at levere nye kundeoplevelser og muliggøre nye applikationer og anvendelser. Domæneekspertise (og ikke teknologi) vil være stopklodsen for IoT- og edgeapplikationer. Med andre ord er teknologien den nemme del. Hvordan vi implementerer den i specifikke brancher eller til forskellige anvendelser, er den mere vanskelige del. Derfor forventer jeg, at startups vil drive væksten på dette område.

5. IT-chefer får i stigende grad ansvar for omsætning

Chief Information Officers (IT-chefer og -direktører) vil få stigende ansvar for at generere omsætning. Denne udvikling har allerede været boblende i flere år. Men i løbet af de næste fem år forventer jeg, at denne trend vil få momentum.

6. Vogtere af omdømmet

Efterhånden som virksomheder bliver mere tech-drevne, bliver virksomhederne også mere sårbare i forhold til cyberangreb og risici for tab af kundernes data. I den sammenhæng vil IT-afdelingerne i virksomhederne blive vogtere af virksomhedernes omdømme. Opgaven er at sørge for at bevare tilliden til virksomheden og beskytte relationerne til kunder ved hjælp af:

  • Databeskyttelse
  • Cybersikkerhed
  • Digital brugeroplevelse
  • Overholdelse af love og regler

Dette kræver en daglig indsats.

Læs mere her.

7. IT påvirker produktinnovation

Over de næste par år vil IT-chefer og direktører samt hele IT organisationen få større indflydelse på produktdesign og udvikling. IT-teamet vil udvikle sig og blive kundernes stemme i forhold til at uddanne virksomhederne om, hvordan deres kunder ønsker at opdage, få information om, teste og købe virksomhedens produkter og services.

8. Tigerspring i den digitale medarbejderoplevelse

Den digitale medarbejderoplevelse vil blive en afgørende faktor i forhold til at tiltrække og fastholde talenter. Denne tendens tager hurtigt fart. Mens gratis mad, åbne kontorer og poolborde opleves som goder, der diffentierer en virksomhed som en god arbejdsplads, ja så, ønsker medarbejderne egentlig blot at have de rette værktøjer, politikker og processer til rådighed til at arbejdet gjort.

IT samarbejder nu med afdelinger som HR og salg for at forbedre digitale oplevelser i medarbejdernes fulde ansættelse – fra rekruttering til pensionering. I løbet af det næste halve årti vil medarbejdernes digitale oplevelse blive anset for lige så vigtig som eksterne kunders oplevelse.

9. Prioriteter for cloud forandres

Hidtil har virksomheder brugt cloud primært for at komme ovenpå efter kriser eller til at bygge nye apps. Nu vil det i stedet dreje sig om at udnytte innovationer som Kubernetes og multi-cloud løsninger til at modernisere apps og processer, der er centrale for virksomhederne.

Læs mere

10. Blockchain samarbejde mellem virksomheder

Blockchain vil bidrage med større gennemsigtighed og resultere i mere samarbejde på tværs af brancher. Dette vil i stigende grad være en måde at løse problemer med dataintegritet på tværs af flere virksomheder; denne problematik kan blockchain løse ved at øge tilliden til nye måder at gennemføre transaktioner på

Hvad mener du? Stemmer disse forudsigelser overens med dine forventninger til de næste fem år? Del gerne dine tanker og forudsigelser med @baskiyer.

 

 

 


Kategori: Nyheder

Tags:

Relaterede artikler

Ingen relaterede indlæg fundet

Comments

No comments yet

Add a comment

Your email address will not be published.

This site uses cookies to improve the user experience. By using this site you agree to the privacy policy