En bæredygtig tilgang til Cloud

Udgivet den 30/06/2019

Af Louise Öström, Vice President for VMware Cloud EMEA

Landmænd, der tjener flere penge på deres afgrøder; hospitaler, der tilbyder sundhedsydelser i bjergområder; befolkninger, der får adgang til undervisning uanset beliggenhed; og kirurgiske faciliteter, der bliver stillet til rådighed i fjerntliggende områder. De er alle eksempler på, hvordan teknologi, og mere specifikt cloud spiller en rolle i at forbedre folks liv.

Jeg har kigget nærmere på dette som en del af min overbevisning om (og faktisk VMware’s), at vi har et fælles ansvar for at sikre, at teknologien bruges som en kraft til at fremme det gode i verden.

Historierne har alle begrebet cloud computing i deres hjerte, men det bliver implementeret på forskellige måder for at levere forskellige resultater. Det samlende tema er at ændre tingene til det bedre.

Cloud computing kan gøre vores liv mere bæredygtige og betyder samtidig, at teknologierne i sig selv kan leveres på en mere bæredygtig måde.

Med befolkningstal i byer, der stiger (68 % af verdens befolkning vil bo i byer i 2050, ifølge FN), og klimaændringer, der fortsat er et globalt problem, har teknologi en afgørende rolle i at bidrage til en bæredygtig fremtid. Uanset om det er smart energi og affaldshåndtering, højteknologiske investeringer i offentlig transport eller oprettelse af ​​smarte bygninger og byer, har teknologisk innovation evnen til at drive den bæredygtige dagsorden.

Smart, connected … og bæredygtig
Se fx på boliger. HSB er Sveriges største boligkooperativ (svarer omtrent til et almennyttigt boligselskab) med over 605.000 medlemmer over hele landet. Det blev oprettet i 1923 for at sikre god kvalitet og komfortable boliger i en periode, hvor boligforholdene i store dele af Sverige var dårlige. I dag udvikler, bygger og forvalter selskabet boliger til en million mennesker og fortsætter med at investere i at forbedre livskvaliteten for beboerne.

For at skabe en mere bæredygtig levestandard havde HSB brug for at opdatere sin infrastruktur for at understøtte innovation omkring smarte og tilsluttede løsninger i boliger. I samarbejde med Tieto og ved  brug af løsninger fra VMware har HSB flyttet sin IT til cloud. Resultatet er en platform, hvor selskabet kan bygge mere bæredygtige og smartere boliger, hvilket forbedrer livskvaliteten for Sveriges befolkning både nu og i fremtiden.

VMware’s rolle i en bæredygtig fremtid
Andre steder gør VMwares virtualiseringsteknologier IT-infrastrukturen voldsomt mere effektiv og hjælper kunderne med at bruge mindre hardware mere intelligent. Datacentre er ansvarlige for 2 procent af verdens emissioner af drivhusgaser. Gennem vores teknologier har vi hjulpet vores kunder med at undgå at sende 540 millioner tons CO2 ud i atmosfæren – svarende til, hvad befolkningerne i Spanien, Tyskland og Schweiz tilsammen producerer af CO2 i løbet af et helt år.

Det handler dog ikke kun om bæredygtige initiativer. Hele værdikæden skal overvejes, og derfor er vi i VMware forpligtet til at bruge vedvarende energi, der begrænser vores CO2-fodaftryk og generelt er så bæredygtigt som muligt. Mængden af ​​energi, der kræves for at understøtte cloud infrastruktur, er betydelig, så det er kritisk, at vi gør alt, hvad vi kan for at være så effektive som muligt.

Til dette formål offentliggjorde vi i 2018, at vi er et certificeret CarbonNeutral®-firma to år forud for vores planlagte mål.

Det er en stor præstation, men som Nicola Acutt, Ph.D., V.P med ansvar for vores bæredygtighedsstrategi, har skrevet i en anden artikel: “at nå CO2-neutralitet er en milepæl, ikke vores endelige destination. I sidste ende er målet ikke kun at bremse global opvarmning, men at gøre, hvad vi kan for at vende udviklingen.”

Vi skal være mere bæredygtige i alle aspekter af livet – det er den eneste måde, hvorpå alle kan nyde fremtiden. Brug af teknologi til at sikre, at vi påvirker planeten mindre og igen sikre, at teknologien selv leveres så effektivt som mulig, er kun få skridt i den store opgave – men det er alligevel vigtigt, at vi tager dette skridt.

 


Kategori: Nyheder, Virtualisering

Tags: , , , , ,

Relaterede artikler

Udgivet den 29/08/2017 af blogsadmin

Hvorfor tage 63 skridt, når du kan nøjes med ét? – bliv hurtigere med multi-cloud

Ole Væhrens, Director Sales and Professional Services i Proact, der er Enterprise Business Partner med VMware, taler i dette indlæg omkring visualisering af netværk som en nøglefaktor i enhver agil multi-cloud strategi På tværs af industrier har virksomheder et ønske om at arbejde smartere, hurtigere og mere konkurrencedygtigt. De gider bare ikke bekymre om clouds eller bruge […]

3 Læs
Udgivet den 23/10/2019 af blogadmin

Airbnb til dit Multi-Cloud miljø

Af: Robert Jensen, Lead Cloud Management Specialist Uden Cloud havde vi ikke den samme innovation inden for teknologi, som vi ser i dag – uden Cloud havde vi ikke de samme innovative startups, som vi har i dag. Hvordan ville verden se ud uden Netflix eller Spotify (oh my), eller en af de andre tjenester […]

3 Læs
Udgivet den 22/06/2018 af blogadmin

VMware Cloud Foundation og HP Synergy – et samarbejde som besvarer alle dine cloud spørgsmål

  En simpel tilgang til at forstå hybrid IT og softwaredefinerede datacentre Af John Gilmartin, vicepræsident og GM Integrated Systems BU, VMware Det mangeårige forhold mellem VMware og HPE fortsætter med at vokse sig stærkere og bygger nu på et 18-årigt langt samarbejde. Vi deler visionen for fremtidens databehandling og hjælper vores kunder mod overgangen […]

2 Læs

Comments

No comments yet

Add a comment

Your email address will not be published.

*

This site uses cookies to improve the user experience. By using this site you agree to the privacy policy