Eksekvering – ikke innovation – holder organisationerne tilbage

Udgivet den 07/08/2018
DISCLAIMER: Denne artikel er ældre end et år og kan ikke være opdateret med de seneste begivenheder eller nyligt tilgængelige oplysninger.

I en rapport fra Cass Business School, som vi for nyligt publicerede, fremhævede vi en række af de udfordringer, som en stor del af os står med; nemlig at den manglende evne til hurtigt at omsætte konkrete ideer til produkter, services og strategier bringer organisationer i fare for at gå konkurs.

Rapporten, som bærer titlen Innovating in the Exponential Economy, undersøger kløften mellem ideernes udspring og hvordan de eksekveres i forretningsgangen på tværs af Europa, og afslører samtidig at der er rum for en mere risikovillig kultur og eksperimentering, uden at det går over i quickfix-løsninger, og hvordan nuværende initiativer har ledt til en kultur, hvor hurtige initiativer favoriseres over de mere strategiske tilgange, til trods for det større potentiale.

Den fremhæver også, hvordan mange virksomheders beslutninger er omstillelige, og hvordan tilbageholdenhed med at gennemføre endnu ikke udviklede ideer, kan være direkte skadelig. Uforudsigeligheden og den hastighed ændringerne kommer i, betyder, at organisationer ikke har tid til at vente på spidsfindigheder, før de sætter nye ideer i søen. Ideerne er samtidig nødt til at være fleksible nok til at ændre i relation til forskellige prioriteter og trusler og samtidig skal de læne sig op ad det improviserede og eksperimenterende, istedet for det fuldt udviklede, når man implementerer en ny ide i fuld skala.

En af de virksomheder, som forsøger at tackle den udvikling lige på og hårdt, er Amadeus – en af verdens største udbydere af IT indenfor rejse- og turismebranchen. Lederen af afdelingen for Research, Innovation og Ventures Marion Mesnage, kommenterer på rapportens metodologi, og hvordan hendes hold sætter deres ideer og principper i værk: “Vores tilgang til innovation handler ikke kun om “den store ide”. Den handler om, hvordan vi kan eksekvere ideer, som hjælper vores kunder til at generere værdi i deres forretning, ved at gøre tingene mere effektivt, kreativt og nemt”.

Mesnage tilføjer, at “en vigtig IT-udvikling handler om indtoget af cloud. Denne teknologi ændrer fundamentalt på, hvordan rejsebranchen og sælgere forholder sig til deres kunder.”

Andre vigtige informationer i rapporten inkluderer:

  • Eksekvering af store ideer kræver afgørende timing. For sen eller for tidlig eksekvering kan være skadevirkende og en fastholdelse af et strategisk fokus på at beskytte sig mod “shiny new toy”-syndromet, kan være forstyrrende.
  • Adfærdsændringer kræver at organisationer er klar til at ændre deres strategier og mål, så de flugter med de ansattes grundlæggende værdier og præmisser, som for det meste eksisterer på et ubevidst niveau.
  • Hvis innovation skal blive til en succes, er risikovillighed – og nogen gange fiasko – uundgåeligt. Imidlertid er mange traditionelle Risk Management systemer ikke længere tilpasset til formålet. Hvis man kun måler, hvad der er mest håndgribeligt, som eksempelvis investeringer i tid og penge eller udfaldet af innovative tiltag (antal eller nye produkter), kan det sætte barrierer for innovationen. Målbarheden skal ændre sig med strategien, og dermed sikre, at ideer ikke kasseres, før de leverer et resultat for forretningen.

 

Rapportens forfatter, professor Feng Li, Leder af Technology og Innovation Management på Cass Business School, konkluderer følgende: “Skiftet til det digitale har tvunget organisationer til at tænke anderledes om, hvordan de er organiseret, hvordan de bringer nye ideer indtil bordet og ikke mindst hvordan de udfører og måler disse. Fremtiden er svær at forudse, og mange nye ideer risikerer at blive forældede, før de bliver implementeret. det er kombinationen af lederskab, kultur og teknologi som gør nye ideer til virkelighed indenfor en overskuelig tid.

 


Kategori: Nyheder

Tags:

Relaterede artikler

Ingen relaterede indlæg fundet

Comments

No comments yet

Add a comment

Your email address will not be published.

*

This site uses cookies to improve the user experience. By using this site you agree to the privacy policy